1-dags kursus
Pris 5.800 kr. ekskl. moms
Prisen inkluderer en dags undervisning af eksperter på strålebeskyttelsesområdet, et kompetencegivende kursusbevis og fuld forplejning.
Kursus i strålebeskyttelse for dyrlæger og veterinærsygeplejersker
Arbejder du med røntgen som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske? Så kan du nu deltage i et kursus i strålebeskyttelse og kvalitetssikring, som er specielt rettet mod dig i den veterinære branche.
Hvis du kender til udfordringen med at overskue, hvordan du i en travl hverdag kan komme i mål med de lovpligtige opgaver i bekendtgørelserne på din dyreklinik. Så er du ikke alene. Der er helt sikkert flere som dig, som gerne vil have inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du kan gribe det an – helt nede på jorden og praksisnært.
Et manglende overblik kan let medføre, at arbejdet med strålebeskyttelse og kvalitetssikring bliver nedprioriteret. Men sådan behøver det ikke være.
På dette kursus vil du nemlig få input til, hvad der forventes af dig som er Strålebeskyttelseskoordinator, hvilke udfordringer der kan være, og hvad der skal til for at få succes i rollen.
Du vil også få en introduktion til hvordan du kan angribe lovpligtige opgaver som, kategorisering af stråleudsatte arbejdstagere, persondosimetri, sikkerhedsvurderinger, kvalitetsstyring m.m.
Denne viden er især relevant for dig, som er personaleleder eller virksomhedsejer. Konkret vil jeg præsentere eksempler og skabeloner på velfungerende og gennemprøvede kvalitetsdokumenter. Du modtager naturligvis alle skabeloner med hjælpestikord i Word-format, så du kan komme hjem og komme i gang med det samme.
Sundhedsstyrelsen deltager i kurset og præsenterer en ny vejledning til veterinærområdet.
Du vil selvfølgelig også få et faglig boost. Vi vil tage et kig under kølerhjelmen på et moderne røntgenapparat og se på fordele og udfordringer ved den digitale røntgenteknik. Hvad skal der til for at få gode billeder? Hvorfor ser billederne ud som de gør? Hvad sker der med et billede på dets vej fra detektor til monitor? Hvilke muligheder har vi for at manipulere og ændre udtrykket i billederne gennem postprocessering? Ting, som er rigtige gode at vide, hvis man gerne vil optimere billedkvaliteten i sin praksis.
Vi vil naturligvis have fokus på strålebeskyttelse. Derfor har jeg målt dosisniveauer i forskellige hverdagssituationer på forskellige dyreklinikker. Disse data vil jeg præsentere for dig, og du vil få en Medicinsk-fysisk eksperts perspektiv på risici og estimerede sandsynligheder for eventuelle stråleskader. Dette er vigtig viden for især Strålebeskyttelseskoordinatorer, men også for alle andre, som er overbevist om, at viden giver tryghed.
Kommende kurser - der udbydes forventeligt et kursus mere senere på året - så hold dig opdateret
Kursus tirsdag d. 2. maj 2023 (Er afholdt)
Kurset afholdes på Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg.
Varighed kl. 9:00 – 17:00
Registrering og morgenkaffe fra kl. 8:30.
Pris kr. 5.800 ekskl. moms
Den oprindelige tilmeldingsfrist var d. 17. marts, men for at give endnu flere en chance for at deltage, er den forlænget helt frem til mandag d. 24. april. (Tilmelding er ikke længere muligt)
Målgruppe
Målgruppen er veterinærbranchen, herunder dyrlæger, veterinærsygeplejersker, Strålebeskyttelseskoordinatorer, arbejdsmiljørepræsentanter, studerende, undervisere, klinikejere og ledere med personaleansvar, servicevirksomheder og andre med interesse for strålebeskyttelse på veterinærområdet.
Kursusindhold
- Rollen som Strålebeskyttelseskoordinator
- Lovgivning og vejledninger – herunder præsentation af ny vejledning ved Annette Holm Fik fra SIS
- Digital røntgenteknik, billeddannelse og billedkvalitet.
- Dosisbegrebet, dosisgrænser og dosisbindinger
- Stråleskader, strålebiologi og risici
- Praktisk strålebeskyttelse
Efter kurset har du fået viden om de vigtigste aspekter i forhold til billeddannelse, strålebeskyttelse og kvalitetssikring på veterinærområdet. Denne viden kan du tage med hjem og anvende i praksis på din dyreklinik.
Du vil have fået indsigt i hvordan dét, at arbejde aktivt med en strålebeskyttelsesstrategi, kan skabe værdi for din virksomhed. Du vil også se, hvordan en kommunikation, som er baseret på evidensbaseret viden omkring strålebeskyttelse, kan bidrage til et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Afsluttende prøve
Der er ikke en afsluttende prøve, men der er fremmødepligt under hele kurset. Kurset bestås ved almindelig aktiv deltagelse i diskussioner og de praktiske øvelser, og der udleveres et kursusbevis. Med henblik på forbedring og udvikling af kurset afsluttes dagen med en anonym evaluering.
Tilmelding og betaling
Vi optager kursister efter først til mølle princippet. Hvis du vil være sikker på en plads, skal du tilmelde dig i god tid. Der er frist for tilmelding og betaling 7 uger før kursets start. Kontakt mig vedrørende eventuel tilmelding efter frist.