Nordic MV styrker medarbejdernes kompetencer inden for strålebeskyttelse
Nordic MV er en af Europas førende specialister i demontering, pakning og flytning af avanceret medicinsk udstyr, herunder blandt andet CT- og MR-skannere samt røntgengennemlysningsudstyr.
Virksomheden har stor erfaring med komplekse opgaver på hospitaler og leverer løsninger, der sætter nye standarder for kvalitet og sikkerhed.
Nordic MV’s ønske
For Nordic MV er kvalitet og sikkerhed fundamentale værdier i alt, hvad de foretager sig. Som en del af deres høje standarder tester de røntgenanlæg for at sikre korrekt og sikker håndtering, inden demontering påbegyndes.
For yderligere at styrke deres faglige fundament valgte de at investere i målrettet opkvalificering og dokumentation af medarbejdernes kompetencer inden for strålebeskyttelse.
De ønskede at sende et klart signal til deres kunder: Alle opgaver med stråling håndteres med største professionalisme og fokus på sikkerhed.
Indledningsvis deltog virksomhedens strålebeskyttelseskoordinator, Rasmus Hofman Fihl, på vores 2-dages kursus i grundlæggende strålebeskyttelse og fik overblik og inspiration til det videre arbejde med strålebeskyttelse.
Det lavede vi sammen
Sammen udviklede vi en samlet løsning, der styrkede Nordic MVs strålebeskyttelse og dokumentation:
- Udarbejdelse af en komplet sikkerhedsvurdering med estimering af stråledoser til personale
- Udvikling af sikkerhedsinstrukser, der beskriver arbejdsprocedurer og arbejdsgange
- Afholdelse af et virksomhedsspecifikt kursus i strålebeskyttelse og billedkvalitet for serviceteknikere
Resultatet
Nordic MV står nu endnu stærkere over for både kunder og myndigheder i hele Europa.
Med et solidt fundament i strålebeskyttelse og en dokumenteret indsats for kvalitet og sikkerhed er de klar til at løse fremtidens opgaver med højeste grad af ansvarlighed og faglighed.
Vi hjælper dig helt i mål
Vi har mange års erfaring med røntgen. Det gør at du sparer kostbar tid og ressourcer. Kontakt en ekspert inden for rådgivning og undervisning i strålebeskyttelse og kom helt i mål.