Strålebeskyttelse i et internationalt laboratoriemiljø hos Novo Nordisk
De fleste kender Novo Nordisk som en global frontløber inden for lægemiddeludvikling, med en stærk forankring i Danmark. I deres avancerede laboratorier stilles der høje krav til både kvalitet, sikkerhed og dokumentation – også når arbejdet involverer udstyr, der afgiver ioniserende stråling.
I en af virksomhedens laboratorieenheder opstod et ønske om at styrke medarbejdernes forståelse for strålebeskyttelse – ikke fordi strålingen var høj, men fordi viden og tryghed er afgørende, når man arbejder med radioaktive materialer.
Udfordringen
En lille gruppe medarbejdere havde ikke tidligere arbejdet med udstyr, der involverede stråling, og kendte derfor ikke de potentielle risici eller lovgivningsmæssige krav. Det skabte naturlige spørgsmål og et behov for viden: Hvad skal vi være opmærksomme på? Hvordan beskytter vi os bedst?
Samtidig skulle undervisningen kunne favne en international medarbejdergruppe – derfor var det afgørende, at kurset blev afholdt på engelsk.

Løsningen
Vi skræddersyede derfor et 2-dages virksomhedsspecifikt kursusforløb med afsæt i vores populære grundkursus i strålebeskyttelse – men tilpasset Novo Nordisk og med stort fokus på at gøre teorien håndgribelig og relevant for dagligdagen:
- Med virkelighedsnære eksempler, øvelser og scenarier fra laboratoriearbejdet.
- Konkrete metoder til at vurdere og håndtere stråling i praksis.
- Gennemgang af relevante love og regler, med fokus på BEK 669 og BEK 670.
- Åben dialog og spørgsmål, så deltagerne kunne få afklaret deres egne udfordringer.
Det kræver naturligvis en vis økonomisk investering at gennemføre et specialtilpasset kursus for en mindre medarbejdsgruppe – men når det handler om stråling, kan prisen for utryghed hurtigt blive meget højere. For Novo Nordisk handlede det om at investere i viden, sikkerhed og kvalitet – og det gav ro i medarbejdernes mave.
Undervisning i øjenhøjde
Ønsker du også et sundere og sikrere arbejdsmiljø? Så kontakt en førende ekspert inden for rådgivning og undervisning i strålebeskyttelse.
Det siger kursusdeltagerne
“It was a comprehensive, fun and engaging course. Brian is super helpful and knowledgeable! Loved the puzzle game and exercises.”
– Fabian Thurner, Associate Scientist, Novo Nordisk A/S
“Brian is a great communicator and his course is valuable for all people working with any source of radiation. Along the course I had developed a knowledge in radiation protection that makes me feeling comfortable and safe working with radiation sources at my workplace.”
– Manuel Alvarez Amieva, Associate Scientist, Novo Nordisk A/S