Kursus i grundlæggende strålebeskyttelse


Bliv godkendt som Strålebeskyttelseskoordinator og lær hvordan du passer på dig selv og dine kolleger.

Det er et lovkrav, at strålebeskyttelseskoordinatorer og alle andre personer, der i deres arbejde udsættes for ioniserende stråling fra radioaktive stoffer eller røntgenudstyr, har dokumenteret viden om de tilknyttede risici og om korrekt beskyttelse.

På dette kursus får du en introduktion til at kunne arbejde med ioniserende stråling på en sikker måde. Kurset veksler pædagogisk mellem teori og praksis. Du modtager et kompetencegivende kursusbevis, som du kan anvende som dokumentation i din ansøgning om at blive godkendt som Strålebeskyttelseskoordinator hos Sundhedsstyrelsen.

Kurset er godkendt af Sundhedsstyrelsen i forhold til opfyldelse af alle krav til et kursus i grundlæggende strålebeskyttelse for Strålebeskyttelseskoordinatorer og andre stråleudsatte arbejdstagere. Se mere på Sundhedsstyrelsen hjemmeside her.

Er det dig, vi underviser?


Vores deltagere kommer typisk fra brancher som energi og forsyningssektoren, stål og skrotbehandling, olie- og gasindustrien, produktions og fødevareindustrien, lægemiddelproduktion, veterinærområdet, NORM, forsvaret, brandvæsnet, toldvæsnet, politi og lignende.

Kurset er for dig, der arbejder med stråling som f.eks.:

  • Strålebeskyttelseskoordinator
  • Arbejdsmiljørepræsentant
  • Operatør, tekniker, ingeniør eller laboratoriepersonale
  • Projektleder, specialist eller QHSE-manager med ansvar for sikkerhed eller procedurer

Uanset branche er formålet det samme: Du skal kunne arbejde sikkert og tage ansvar for strålebeskyttelsen dér, hvor du er.

Du møder andre i samme situation som dig – og det giver en oplagt mulighed for at udveksle erfaringer, skabe faglige relationer og opbygge netværk på tværs af brancher.

Deltagelse i kurset kræver ingen særlige forudsætninger – vi starter med det grundlæggende og bygger op derfra. Så du behøver ikke være nervøs for om du kan følge med. Der er ikke en afsluttende prøve, men der er fremmødepligt under hele kurset. Kurset bestås ved almindelig aktiv deltagelse i diskussioner og de praktiske øvelser.

Kurset giver den teoretiske baggrund for alle, der anskaffer, anvender og opbevarer visse typer af åbne og lukkede kilder samt diverse typer af røntgenudstyr.

Kurset giver naturligvis et overblik over de vigtigste elementer i lovgivningen, som du skal have styr på som Strålebeskyttelseskoordinator. Men vær opmærksom på, at du ikke får et fuldstændigt overblik over alle love og regler på området. Det ligger udenfor formålet med dette kursus.

Uddannelse skal være en god oplevelse

Derfor er den gode forplejning med i prisen. Det er en vigtig del af et godt kursus. Kurserne foregår på Sinatur-hotel Storebælt, hvor forplejningen består af kvalitetsråvarer, så du dagen igennem bliver fyldt med masser af energi, har større koncentrationsevne og er læringsparat. Du er hele dagen velkommen til at tage for dig af frisklavet kaffe, forskellige slags te samt vand med eller uden brus ved drikkevarestationen. I din forplejning indgår let morgenmad og lækker frokostbuffet med en sodavand, og om eftermiddagen er der kage til kaffen.

Kontakt os ved spørgsmål

Det lærer du på kurset:


  • Grundlæggende strålingsfysik
  • Egenskaber ved radioaktivitet og røntgenstråling
  • Dosisbegrebet og dosisgrænser
  • Praktisk strålebeskyttelse
  • Måling af stråling, typer af måleinstrumenter og typiske målefejl
  • Stråleskader og strålebiologi
  • Naturligt optrædende radioaktivt materiale (NORM)
  • Uheld med radioaktive stoffer
  • Transport af radioaktive stoffer
  • Love og regler på området
  • Introduktion til sikkerhedsvurderinger
  • Strålebeskyttelseskoordinatorens rolle

Der lægges stor vægt på, at du opnår en god grundlæggende forståelse inden for strålebeskyttelse.

Du lærer bedst, når du selv får lov til at prøve tingene:


Derfor er kurset fyldt med praktiske øvelser, hvor du får mærket og set, hvordan stråling opfører sig. Din viden sætter sig fast, og giver dig ro og overblik, når du møder stråling i virkeligheden i din egen virksomhed.

  • Afskærmning af alfa, beta og gammastråling i praksis
  • Rækkevidde af stråling i luft og afstandskvadratloven
  • Halveringstykkelse
  • Halveringstid
  • Transportindeks og kollikategori
  • Opsporing af kilde og afspærring ved fiktivt uheld

Gennem eksperimenterne kommer du til at arbejde med forskellige radionuklider: Cæsium-137, Americium-241 og Strontium-90 i ligevægt med Yttrium-90. Derudover, så vil du arbejde med Barium 137 på væskeform (åben kilde). Du vil se forskellige radioaktive mineraler og klippestykker fra de grønlandske og norske fjelde.

Efter dette kursus har du styr på grundlæggende strålebeskyttelse, og det er et lovkrav at du vedligeholder din viden, færdigheder og kompetencer inden for strålebeskyttelse. Dansk Strålebeskyttelse anbefaler, at du deltager i et af vores kortere brush-up-kurser hvert ca. 5. år. Du kan læse mere her.

Kurser i 2025

Dansk Strålebeskyttelse - logo

Nyborg d. 5. - 6. marts, 2025

Kurset afholdes på Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg.

Pris 11.950 kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist er mandag d. 14. februar 2025.
Afholdt.

Tilmelding til kurset
Dansk Strålebeskyttelse - logo

Nyborg d. 3. - 4. juni, 2025

Kurset afholdes på Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg.

Pris 11.950 kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist er fredag d. 16. maj 2025.

Fuldt booket! Ingen ledige pladser.

Tilmelding til kurset
Dansk Strålebeskyttelse - logo

Nyborg d. 16. - 17. september, 2025

Kurset afholdes på Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg.

Pris 11.950 kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist er fredag d. 1. september 2025.

Tilmelding til kurset
Dansk Strålebeskyttelse - logo

Nyborg d. 25. - 26. november, 2025

Kurset afholdes på Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Østerøvej 121, 5800 Nyborg.

Pris 11.950 kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist er fredag d. 7. november, 2025.

Tilmelding til kurset

Basis-pakken


I tråd med vores princip om at gøre viden om strålebeskyttelse let tilgængelig for alle, tilbyder vi basis-pakken til en skarp pris på kun 11.950 kr. ekskl. moms. Denne pakke giver dig alt, hvad du behøver for at blive godkendt som Strålebeskyttelseskoordinator (SBK). For denne fordelagtige pris får du:

  • Kursus med fuld forplejning under kurset.
  • Kompetencegivende bevis

Komplet-pakken


For dig, der kommer langvejs fra eller er ny i rollen som Strålebeskyttelseskoordinater, tilbyder vi ved deltagelse i grundkurset komplet-pakken mod et tillæg på kun 1.950 kr. ekskl. moms. Denne pakke inkluderer:

  • Overnatning på enkeltværelse inkl. stor morgenmadsbuffet
  • 2-retters middag om aftenen i restauranten inklusiv én vin/øl/vand
  • 1 individuel rådgivningssession* (Værdi 1.750,- ekskl. moms)

Hvis du kender følelsen af at komme hjem fra et kursus og ramme en mur, når du skal omsætte ny viden til praksis – og savner en støtte, der kan hjælpe dig videre – så er Komplet-pakken det ideelle valg for dig.

Med Komplet-pakken undgår du frustrationer og får værdifuld individuel sparring og rådgivning inden for præcis de emner, der er relevante for dig og din virksomhed.

Du tilvælger komplet-pakken, når du tilmelder dig kurset. Har du behov for flere overnatninger, kan du angive det i kommentarfeltet ved tilmelding. Du kan naturligvis også bare bestille en overnatning, uden middag og rådgivning. Den koster 950,- ekskl. moms.

*Betingelser: Denne rådgivning foregår telefonisk eller via teams og skal være udført indenfor 6 måneder efter gennemførsel af kurset. Udarbejdelse af dokumenter, som f.eks. sikkerhedsvurderinger eller instrukser, indgår ikke i rådgivningen. Rådgivningen har en varighed på op til 1 time, og det er ikke muligt at dele rådgivningen op i flere små sessioner.

Kontakt os vedrørende tilmelding

Referencer